FAQ

  1. Hvert eneste sæt sengelinned bliver skræddersyet helt specielt til dig, hvilket er en langt dyrere proces end en lagervare produceret i mange kopier. Derudover er der 5 års reparationsgaranti på lynlåse og syninger. Læs mere under “Hvad betyder det, at MICHALA sengetøj er skræddersyet i Danmark?”
  2. Vi benytter kun de bedste bomuldskvaliteter vævet med ekstra lange bomuldsfibre til vores sengetøj. Disse ekstra lange bomuldsfibre er tyndere og langt mere slidstærke end korte eller lange bomuldsfibre, som oftest bliver brugt til sengetøj, for at holde prisen nede. Bomuldsfibre opdeles i fire længdegrupper; korte, medium, lange og ekstra lange. Inden for hver gruppe er der variationer i længderne. Jo længere og tyndere bomuldsfiberen er, des dyrere og finere er den. Til vores 5 stjernet og 4 stjernet sengetøj bruges 100% egyptisk bomuld med ekstra lange fibre og til vores 5 stjernet med krone bruges en helt speciel bomuldssort, egyptisk GIZA ELS (ELS står for: Extra Long Staple cotton fibers). Denne ekstraordinære GIZA ELS bomuld som vi benytter, koster op til 4 gange mere end almindelig egyptisk bomuld. Læs mere under ”Hvad er forskellen på kvaliteterne på vores sengetøjet?”
  3. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Efter flere kvalitetstest i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut valgte vi, at få vores kvaliteter til sengetøjet vævet i Italien i en ekstra fin og tæt vævning. Italienerne er kendt for deres sans for høj kvalitet og gode håndværk, hvilket også er en af grundene til, at deres metervarer har en langt højere pris end i andre lande. Italienerne var også de eneste, som kunne leve op til vores høje kvalitetskrav.
    Læs mere under: ”Hvorfor tester Dansk Teknologisk Institut vores kvaliteter?”
  4. Jacquard er verdens fineste vævning. Jo finere og tyndere tråden er, des flere og finere detaljer kan der væves. Denne væveteknik koster op til 3 gange mere end kvaliteter uden mønstre, som f.eks. Percale, Satin, lærredsvævet, Bæk & Bølge og lign. Specialvævede og store mønstre som vores The Circle mønster, er noget af det sværeste at væve, da det kræver en korrekt og præcis udregning, så den runde form forbliver rund og ikke oval efter vask. Læs mere under: Hvad er Jacquard?
  5. Vi støtter dansk produktion og arbejdskraft, og derfor bliver alt sengetøjet syet i Danmark. Det betyder også højere lønninger end i andre lande. Vores syersker er selvfølgelig lønnet efter danske vilkår og til danske timepriser, som aftalt ved overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter.
    Læs mere under: ”Hvad betyder det at MICHALA sengetøj syet i Danmark?”
  6. Vi passer på dig, miljøet og næste generation. Vi vil gerne undgå overproduktion og ressourcespild. Derfor får vi kun vævet 10-100 meter per gang af hvert design og farve. Det medfører, at metervareprisen er langt højer end ved større produktioner på 1.000-100.000 meter. Der bruges ca. 5,5 meter stof til et pudebetræk og dynebetræk i standard størrelse.
    Læs mere under: ”Hvorfor er sengetøjet bæredygtigt?”
  7. Vi har fra starten af valgt at have vores eget Oeko-Tex Standard 100 produktklasse 1 certifikat. Produktklasse 1 er den produktklasse med de skrappeste krav til skadelige stoffer og kemikalier, og giver en garanti for, at produktet kan bruges til nyfødte babyer. Dette certifikat skal fornyes årligt.

Vi ønsker, at vores sengetøj holder så længe som muligt, da vi mener det er det bedste for miljøet. Derfor bruger vi kun de bedste bomuldskvaliteter vævet med ekstra lange bomuldsfibre i en ekstra fin og tæt vævning. Så er vi sikre på at sengetøjet kan holde i ekstra mange år. Jo længere, tyndere og mere ensartet bomuldsfiberen er, des stærkere og finere bliver bomuldstråden. Det er disse tråde vores sengetøj bliver vævet med, og som gør sengetøjet både er slidstærkt, har en smuk glans og lækkert blødt.

Det er umuligt at se,  mærke og føle på en bomuldskvalitet, om den er god eller dårlig, da det oftest først ses efter længere tids brug. Derfor har vi fået testet rigtig mange kvaliteter fra væverier rundt i Europa hos Dansk Teknologisk Institut, for at være sikker på, at den kvalitet vi ville bruge til vores sengetøj, kunne leve op til vores høje kvalitetskrav. På det akkrediterede laboratorie på Teknologisk Institut kan de splitte bomuldskvaliteterne ad, tælle antallet af tråde, se hvordan tråden er spundet og måle fiberlængden i tråden. De kan teste for pilling, rivstyrke, slid, farveægthed og meget mere. Disse test giver os en tryghed for, at vi kan give den garanti, at vores kvaliteter er vævet med ekstra lange bomuldsfibre, som gør at vores sengelinned holde i ekstra mange år.

Vi ønsker at støtte dansk produktion og bevare det gode danske håndværk. Vi ønsker vi også at minimere brugen af CO2, hvorfor får vi lavet så meget som muligt i Danmark. Der findes desværre ikke længere væverier i Danmark, det sidste lukkede i 2000.

Bomuld findes i mange forskellige sorter som kommer fra f.eks. Indien, Kina, Afrika, Pakistan, Bangladesh, Australien, USA, Egypten og Barbados. Disse sorter har forskellige fiberlængder -Bomuldsfibre opdeles i fire længdegrupper; korte, medium, lange og ekstra lange. Inden for hver gruppe er der variationer i længderne. Jo længere og tyndere bomuldsfiberen er, des dyrere, finere og blødere er den. Bomulden bliver endnu finere, hvis den kæmmes. Det betyder at de korteste fibre bliver sorteret fra, og kun de længste fibre bliver anvendt. Korte fibre kan også kæmmes, hvor det så bare er endnu kortere fibre, der bliver sorteret fra. Derfor er det er ikke ensbetydende med, at selvom der står, at bomuldsproduktet er vævet med kæmmet garn eller egyptisk bomuld, at produktet er godt. Det kommer helt an på fiberens længde, som er blivet anvendt ved kæmningen. Den økologiske bomuld har enten korte, medium eller lange bomuldsfibre, og findes endnu ikke med tilsvarende ekstra lange, tynde og fine fibre. Det er kun den konventionelle bomuld fra USA og Egypten som findes med ekstra lange bomuldsfibre.

Er sengetøjet i en bomuldskvalitet, som er vævet med ekstra lange, tynde og fine bomuldsfibre, vil sengetøjet holde minimum 3 gange så lang tid, som sengetøj i den bedste økologiske bomuldskvalitet.

Så længe den økologiske bomuld endnu ikke findes med tilsvarende ekstra lange, tynde og fine bomuldsfibre, har vi valgt at bruge den kæmmede konventionelle bomuld i verdens stærkeste bomuldssort med ekstra lange og ensartede bomuldsfibre til vores sengetøj. Vi mener, at jo længere bomuldskvaliteten kan holde, des mere bæredygtigt er sengetøjet. Vi holder os konstant opdateret på nyeste viden, indenfor miljørigtige kvaliteter og fibre, så vi er sikre på, at vi altid kan stå indenfor vores valg af kvaliteter.

Da vi ønsker at sengetøjet er syet med akkuratesse og præcision, er det nemmere at kontrollere, at alt bliver syet korrekt og ens hver gang, når systuerne ligger i Danmark. Syerskerne har en teknisk tegning at gå ud fra, så sengetøjet altid bliver klippet og syet ens. Jacquard mønstrene bliver altid klippet på samme måde. F.eks. placeres “The Elephant” altid, så der startes med en hel elefant (og f.eks. ikke en halv elefant) øverst på sengetøjet. Elefanten placeres også så den altid slutter ens i begge sider af sengetøjet. Bomulds satin bliver det altid syet, så sidesømmende ikke drejer.
Alt overskydende stof bliver udnyttet enten til sovemasker, varmepuder eller natkjoler.

Vi har et kæmpe sortiment af størrelser, farver og mønsterkombinationer, men ingen færdige produkter på lager. Der findes utallige størrelser på hovedpuder og dyner, og skulle vi kunne levere færdigt sengetøj i alle disse størrelser og varianter, skulle vi have et kæmpe lager. Så for at kunne levere i alle størrelser og varianter, bliver alt sengetøj syet på bestilling ud fra kundens ønske om størrelse, farve og mønsterkombination. På den måde minimerer vi overproduktion og ressourcespild.

  1. Jo højere kvalitet, des længere levetid.
  2. Ingen overproduktion og ressourcespild, kun små produktioner af hver metervare, og ingen færdige produkter på lager.
  3. Kort afstand mellem Danmark og det italienske væveri (det sidste bomuldsvæveri i Danmark lukkede i 2000).
  4. Sys på bestilling lokalt i Danmark.
  5. Alt stof udnyttes til f.eks. sovemasker, emballageposer og børnenatkjoler.
  6. Lynlåse og knapper er produceret i genanvendt plast.
  7. Bomuld er en 100% naturfiber og derfor 100% bionedbrydelig.
  8. Bomuld kan genanvendes til nye fibre, og jo længere den fiberen som skal genanvendes er, des længere og bedre bliver den nye fiber. Derfor bruger vi ELS bomuld.

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten på vores sengetøj: Efter mange test, i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut, af forskellige bomuldskvaliteter fra flere producenter, valgte vi at få vores metervarer vævet i Italien, da de som de eneste kunne levere en metervare, der levede op til vores høje kvalitetskrav. Italienerne er kendt for deres ekstreme høje kvalitet og sans for detaljer. Via vores test, blev vi bekræftet i, at de er imponerende dygtige til deres håndværk.

Selvom vi bruger de bedste lynlåse og den bedste sytråd, er vi desværre ikke være herrer over sjældne produktionsfejl. Så skulle lynlåsen gå i stykker eller en stikning gå op indenfor de første 5 år, kan sengetøjet sendes gratis til os, hvorpå det vil blive repareret og sendt retur igen.

Der findes endnu ingen 100% bionedbrydelig naturfiber eller kunstfiber, som har de samme gode egenskaber som konventionel bomuld med lange eller ekstra lange bomuldsfibre, når det skal bruges til sengetøj. Sengetøj i bambus lyder bæredygtigt, men faktisk er det slet ikke så bæredygtigt, som det lyder. Bambussen er en hård plante og for at gøre den blød, bliver den opløst i stærke og sundhedsskadelige kemikalier som f.eks. kaustisk soda og svovlsyre. Da bambus er en regenereret cellulosefiber /en semisyntetisk fiber, må sengetøjet ikke opgives som lavet af bambus, men skal i stedet opgives som lavet af Viskose eller Rayon.

Det er endnu ikke muligt at påføre noget permanent på bomuld, som er antibakterielt, blødgørende, antikrøl eller lignede, der ikke vil blive vasket af/ud efter et vist antal vaske. Viskose lavet af bambus er heller ikke antibakterielt, da bambussen har været igennem kraftige kemikalier, for at gøre det blødt, og i den kraftige proces forsvinder det antibakterielle stof, som ubehandlet bambus indeholder. Ved at vælge sengetøj med en ekstra tæt og fin vævning samt vævning med ekstra lange bomuldsfibre, besværliggøres det for husstøvmider at overleve i sengetøjet.

Jacquard er den fineste og mest luksuriøse vævning i verden, hvor der kan væves komplicerede mønstre med mange fine detaljer. Jacquard kan genkendes ved, at mønstrene kan ses på begge sider af stoffet. Det er muligt at væve med forskellige tråd farver eller med kun én tråd farve. Bruges kun en tråd farve, vil mønstrene med Jacquard vævningsteknikken skifte mellem mat og blank vævning. Vores Jacquard er vævet i en ekstra fin og tæt vævning, hvilket gør den let og blød. Tæt vævning giver tre store fordele – det er sværere for husstøvmider at leve i kvaliteten, det er lettere at rengøre og det er utrolig blødt.

Da vi kun bruger egyptiske bomuldskvaliteter vævet med ekstra lange bomuldsfibre til vores sengelinned, kan det godt virke forvirrende, at priserne er forskellige på vores sengelinned. En bomuldsfiber er en naturfiber, hvorfor der altid vil være en vis variation i længden. Af den grund bliver de delt op i 4 længdegrupper; korte, medium, lange eller ekstra lange bomuldsfibre, hvor de ekstra lange er de mest kostbare. Vores sengelinned i 4 og 5 stjernet kvalitet er vævet med ekstra lange bomuldsfibre, hvor målene på fibrene ligger i den nedre ende af målene for ekstra lange bomuldsfibre, mens kvaliteten på vores 5 stjernet med Krone sengelinned er vævet med en helt speciel bomuldssort, hvor fibrene har en længde, som ligger i den absolutte høje ende indenfor målene for ekstra lange bomuldsfibre – og jo længere bomuldsfibrene er, des mere kostbare er de.

DELUXE MOMENTS

Bliv den første til at få besked om nye deluxe produkter, limited editions, konkurrencer og events.
Få brugbare tips om bæredygtighed, materialer eller vedligeholdelse.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen.