Få forskellige udtryk i samme serviet
Ønskes en serviet som er stiv og eksklusiv, skal du gøre følgende:
1. Vask servietten på 40-60 grader med vaskepulver til hvide tekstiler, brug altid kun sæbe i pulverform, så forbliver servietten mere hvid.
2. Tag den straks ud af vaskemaskinen, stræk den forsigtigt og glat den med hånden, hæng den derefter til tørre inde eller ude.
3. Fugt den med en spray med rent vand og stryg den med damp til den er glat.
4. Nu kan den stå smukt eller ligge på tallerkenen.
Ønskes en serviet som er mere blød og med et afslappet look:
1. Vask servietten på 40-60 grader med vaskepulver til hvide tekstiler, brug altid kun sæbe i pulverform, så forbliver servietten mere hvid.
2. Tag den straks ud af vaskemaskinen, stræk den forsigtigt og glat den med hånden, kom den derefter i tørretumbleren.
3. Er den meget krøllet, kan den fugtes og stryges med damp, det kan være lidt svært at få den helt glat, når den har været i tørretumbleren.
4. Den bløde serviet kan både bruges foldet med en knude eller med en smuk servietring.